Brugsafdeling
Jydsk Hesteavl Øst har på et bestyrelsesmøde besluttet at etablere en ”Brugs-afdeling”.
Ideen til en Brugs-afdeling er opstået på baggrund af Jydsk Hesteavls Øst’s vedtægter & målsætning om generelt at ”Fremme Avlen og Brugen af den Jyske Hest”.
Brugsmøderne har være afholdt med stor succes, hvor deltagerne har kunne arbejde med deres heste, samtidigt med erfaren hjælp har været til rådighed.
Bestyrelsesmedlem Mads Bengtsson fortæller:
Vi har et antal gange afholdt brugsmøde på Nyvang. Unge heste er blevet prøvet for første gang, lettere øvede heste er gjort mere rutinerede m.m. Den ene gang mobiliserede vi alle de kaner/slæder der kunne skrabes sammen og flot blev synet af 5 kaner/slæder i brug samtidig med 4 fire spand jyder og et enkelt belgier spand.
Overordnede må man sige at det er de samme gengangere indenfor jyderne der deltager og en lidt større tilslutning kunne være ønskelig.
Sidste søndag valgte vi så at give den gas. I de sidste par døgn inden søndagen blev der arbejdet flittigt med at fabrikere specialstang, special- hammel m.m. samt syning af ekstra lange håndliner således et 6-spand kunne afprøves. Vi gik forsigtigt til værks, og byggede stille og roligt et 4-spand op i forskellig kombinationer indtil vi fandt den bedste kombination til at sætte de seks sammen 2+2+2. Efter lidt køreren rundt på Nyvang valgte vi at tage dem med i trafikken blot ned til den første rundkørsel i Holbæk.
Efter turistsæsonen på Nyvang starter møderne op igen. Kontakt Mads Bengtson for mere info.
Vigtigheden af disse to opgaver ”Avlen & Brugen” ønskes ligestillet, - uden avlen er der ingen heste at bruge, men uden brugen kan vi ikke i tilstrækkelig grad profilere vores dyr og gøre opmærksom på deres eksistens, hvilket ligeledes er essentiel for vores prægtige dyrs overlevelse.
Brugs-afdelingens formål vil være at fremme arbejds-brugen - klassisk landbrugsarbejde i alle former, skovbrug og anden tung transport, dernæst brugen af vores heste i fremvisningsøjemed - kørsel med historiske vogne og tidstypiske redskaber samt lave arbejds-demonstrationer. Tilkørsel og tilvænning til arbejdsbrug er en naturlig forudsætning for ”Brugen” og denne disciplin vil derfor også indgå som en væsentlig del, med høj fokus på sikkerhed ved brugen af vores heste. De endelige formålsparagraffer vil tilgå i den nærmeste fremtid.
Mange medlemmer kender til udfordringen med at skaffe forudsætningerne for at skabe en god arbejdshest/brugshest.
Det er typiske udfordringer er ”manglende hænder” til den indledende håndtering af hesten, ”manglende seletøj” og eksakt viden om korrekt forespænding, ”manglende landbrugsjord” for at udføre den fornødne træning, samt ”manglende vogntøj” i forsvarlig stand og sluttelig ikke mindst ”manglende redskaber” som både er i forsvarlig stand, funktionsduelige og præsentable, så folk værdsætter at besigtige arbejdet med hestene.
Det er disse 5 områder Brugs-afdelingen ønsker at bearbejde. De ”manglende hænder” afhjælpes ved at mødes med jævne mellemrum, hvor information og råd om ”manglende seletøj” og korrekt forespænding vil indgå. Hvis der ellers er opbakning til denne nye afdeling af Jysk Hesteavl Øst, vil Andelslandsbyen Nyvang være indstillet på at ligge træningsareal til, i form af landbrugsjord og lukket kørselsareal, som svar på problemet med ”manglende landbrugsjord”.
Nyvang råder desuden over en imponerende hestevognssamling samt kuske/kaffe-stue faciliteter, som vil kunne stilles til rådighed. Foreningen Jysk Hesteavl Øst råder på nuværende tidspunkt over en svensk ”Aktiv” selvbinder og det er Brugs-afdelingens hensigt og ønske at udbygge dette til en lille samling af fuldt funktionsduelige og præsentable redskaber til at udføre de typiske arbejdsfunktioner vores arbejdsheste udførte i deres velmagtsdage.
Det skal understreges, at alle opfordres til at komme, uanset erfaringsgrad og synspunkter og udelukkende med den fællesnævner at vi alle ønsker at fremme den Jyske Hest.
Med Venlig Hilsen
Mads Bengtsson, Brugs-afdelingen

På Nyvang trækkes en lokomobil, som er en flytbar dampmaskine.
Lokomobil modellen er fra 1890erne og den vejer 4,8 tons uden vand og 5,3 tons med vand. På billederne har den lige kørt og trukket tærskeværk og er derfor stadig både varm og fuld af vand. Efter endt tærskning blev både lokomobil og tærskeværket spændt for og det ”omrejsende tærskeselskab” rejste således videre som det også gjorde dengang det var alvor ca. år 1890 – 1945.