Opdatering

KØB EN ROLIG JYDE, DEN VIL DU ALTID NYDE

Husk at følge med vores gruppe på : Facebook eller Instagram

    

2017

Så der indkaldelse til generalforsamlingen klik på linket : JHØ generalforsamling indkaldelse 2017

2016

Se invitationen til årets hestetræf  Klik her

Til deltagere og tilmeldte ved hoppekåring og føl og plageskue Gørlev 2016

Til jeres oplysning

Der er sket det beklagelige, at to kåringspladser er lagt på samme dato.

Hvilket betyder for Jydske Hesteavl Øst, at der vil være bedømmelse af føl og plage (1-2 års) lørdag d. 17 september, som det hele tiden har været planlagt.

Dommer vil være lokale. Jesper Themsen, Anna Wamsler og sekretær Anne Themsen. Holdet er sat i samarbejde med avlsforeningen.

Kåringen af hopperne bliver flyttet til søndag d. 18 september, her vil det valgte hold kåringsdommere komme. Søndag vil målingen starte kl. 8.30 og herefter følger bedømmelser og lydighedstest. Alle deltagere ved hoppekåring er personligt kontaktet.

Alle vil få tilsendt katalog med flere oplysninger.

Det er beklageligt, at vi ikke kan samle alle jyderne på engang i Gørlev, det havde været et flot fremmøde set i lyset af den lille deltagelse ved Roskilde Dyrskue, men vi kommer godt igen.

Bestyrelsen ser frem til at møde heste og ejer og tilskuere både lørdag og søndag på Kåringspladsen i Gørlev.

Så der indkaldelse til generalforsamlingen klik på linket : JHØ generalforsamling indkaldelse 2016

2015

2014

Billederne fra hestetræf i skønt vejr, et meget vådt Gørlev skue, samt en hyggelig pløjedag er nu lagt på hjemmesiden.
Husk at vi i den kommende tid afholder lidt hygge-arrangementer, og ellers må I endeligt bruge de mørke vinteraftener på at udtænke spændende arrangementer til næste år.

Her er indbydelsen til årets hestetræf, hos Claus Jensen.
Husk endeligt at fortælle naboer, venner og kollegaer omkring vores åbne hus om lørdagen.

Husk tilmelding til Gørlev senest d. 1. august til Mie Nøhr Andersen – se info under aktivitetskalenderen.

Foråret og sommeren er gået med mange spændende aktiviteter.
Som altid er et højdepunkt Roskilde Dyrskue, hvor vi i år udstillede 9 heste, 1 hingst, 1 følhoppe, 4 2-års hopper, samt en smuk samling bestående af 3 goldhopper, samt en 2-års.
Højdepunktet var da en jydsk hoppe (igen i år!) blev placeret i konkurrencerne om skuets bedste. I år vandt Freja fra Karina Jørgensen konkurrencen om skuets bedste 2-års hoppe. Tillykke til Karina!
Billeder kan ses på siden.

 

Vi har budt velkommen til år 2014, og er i foreningen klar med en masse spændende aktiviteter.
Vi starter med at fejre foreningens 30 års jubilæum i januar. Klik her for indbydelse.
Se aktivitetskalenderen for mange andre aktiviteter.
2013

Sponsorer til Jydsk Hesteavl Øst ved vores lotteri ved hestetræffet 2013
Vores største og trofaste sponsor er Bacher, som sponsorer et sæt tøj til nye udstillere der er medlemmer af jydsk Hesteavl Øst. Derudover var sponsoreret gaver fra følgende:
HC venslev
Vilovet
Sorø VVS
Ole Byg
NAG Helsinge
Danish Agro Gadstrup
Nordea Kalundborg
Slagelse Tømrer Entreprise
Lunde møllen
Vaffelhjørnet Hundested
Enkelt personer:
Elly og Finn Jørgensen
Dorthe og Peter Andersen
Birthe og Jørgen Nielsen ( Mørkøv )
Karlo Torndal Danielsen
Ilse Corneliussen
Anna og Kim Wamsler

Vi siger tusinde tak til alle som støttede ved vores hestetræf 2013. Det har stor betydning for den Jydske hest og vores lille forening.

På vegne af jydsk Hesteavl Øst
V/ formand
Angelica Pedersen

 

Ved føl og plagskuets i Gørlev var udstillet 14 flotte jydske heste. Lapaloma’s Aslak fra Erling Olsen fik 23 p., og blev skuets bedste hingsteføl.
Devitsrødgårds Freja fra Peter Nøhr Andersen blev kåret med 9. p. og vandt fælleskonkurrence om skuets bedste 2- og 3-års hoppe.

Årets weekendtræf er veloverstået.

Det blev en dejlig weekend hos Elly og Finn, hvor vi fik nydt vores skønne heste.

Årets weekendtræf nærmer sig. Klik her for invitation

Årets Roskilde Dyrskue er vel overstået.
Det blev igen i år tre skønne dage, med mange publikummer, og en fin udstilling af jydske heste. I år blev uddelt 1*24 point, 3*23 p, 4*22p, og 2*21p.
Devitsrødgårds Freja fra Peter Nøhr Andersen fik som tre-års hoppe 24. point, ærespræmie, og blev nr. 2. i konkurrencen om skuets bedstee 3 års.
Thor Agerkær fra Claus Jensen, hingst på 7 år, fik 23. p. og ærespræmie.
Den tre-årige hingst, Kikhavns Gunnar fra Angelica Pedersen fik ligeledes 23.point og ærespræmie. Angelica har desuden opdrættet den to-årige hoppe, Kikhavns Helga, udstillet af Jens-Henrik Hansen, der fik 23. point.

Der er lagt billeder på hjemmesiden fra Roskilde Dyrskue, samt fra Åben stald hos Christina og Jacob.

Foråret er i gang, og dermed årets mange aktiviteter i foreningen! Vi starter stærkt op med Åben stald hos Christina og Jacob, se invitationen her.
Dernæst kommer pinsetur samt Roskilde Dyrskue. I år er tilmeldt 12 jydske heste til Roskilde.

2012

Der er kommet et nyt nyhedsbrev fra bestyrelsen.

Søndag d. 16. september blev årets føl og plageskue afholdt i Gørlev. I år stillede 16 jydske heste klar. 3 hopper blev kåret. Aase Højgaard fra Jørgen Nielsen blev fløj med 9 point og sølvmedalie. Obello, fra Gunnar Strate blev skuets bedste hingsteføl. Tillykke til jer.

Årets hestetræf er overstået. Det blev til en hyggelig weekend, med godt vejr. Bente og Torben lagde ejendom til. Vi kunne fredag nyde den smukke udsigt over Ravnsstrup Sø og å, mens vi spiste udenfor i det skønne vejr. Lørdag var åben for publikum, og mange benyttede muligheden for en køretur og kom tæt på vores skønne heste. Lørdag aften bestod, som traditionen byder på fælles middag, samt et stort lotteri. Tak til Bente og Torben for en skøn weekend.

Roskilde dyrskue er overstået for i år.
Det blev et dyrskue med en flot udstilling, et spektakulært show, og skiftende vejr, med både torden og fin sol.
Udstillingen var i år med hele syv hingste. To ældre hingste, en fire års, en tre års, samt tre to års hingste. Thor Agerkær blev fløj blandt de ældre hingste med 23 p. og ærespræmie. Tre følhopper blev fremstillet, og Ll. Engesvangs Sara blev fløj med flotte 24 p. og ærespræmie. Efter hende fulgte Petrine med 23 p. og ærespræmie, samt Devitsrødgårds Olga med 23 p. og ærepræmie. En tre- års og tre to-års hopper var udstillet. Devitsrødgårds Freja blev fløj hos de to-årige hopper med 23. p. og ærespræmie. Hun blev senere skuets bedste 2-års hoppe i fælleskonkurrencen. Tillykke til Peter Nøhr Andersen.
I år var igen et flot show, arrangeret af Mads og Tina Bengtsson. Showet i år omhandlede vikingetiden, og middelalderen, og indeholdte mange flotte indslag, som et vikingeskib trukket af fire heste på linie, et hestetrukken blide der kastede flag, flotte gamle vogne. Billeder fra dyrskuet er lagt op.
Igen i år var den jydske hest repræsenterer på børnescenen, hvor Christina og Alberte tog arven op efter Amanda. Det gik rigtig godt, og Alberte repræsenterede racen flot.
Et dejligt show, hvor lidt regn og torden byger ikke kunne lave skå i glæden – personligt tror jeg aldrig jeg glemmer oplevelse til skuets bedste to-års!
Der er evalueringsmøde d. 19. juni på Fulbyvej 15, Sorø kl. 19.00. Vi håber I kan komme og evaluerer dyrskuet.
Roskilde dyrskue nærmer sig.
I år er 16 jydske heste tilmeldt.
Hvis I ønsker, at købe gråt tøj kontakt Lene Stougaard.
Dem der har bestilt campingplads gennem foreningen, må gerne betale via netbank – husk at skriv hvem der betaler. Prisen er 700 kr. pr. plads.

Klik her for info om kørsel til Hubertusjagten

Det nye år er under planlægning – har du nogle forslag til aktiviteter kontakt Anna Wamsler. Frist d. 20/11 2011.

Som afslutning på året vil Ilse og carsten Corneliussen gerne holde juleafslutning med glôgg og æbleskiver Lørdag d. 26-11-2011  kl.14.00 Adr. Høgevej 6a 3390 Hundested Sidste til melding d. 22-11-2011 på  tlf.  51278250, der kan godt benyttes sms på samme nr.  eller mail: dueholm@post11.tele.dk

Rundvisning på Conradineslyst d. 9. oktober er udskudt. Ny dato udsendes senere.

D. 18. september var der skue i Gørlev, hvor to hopper var til kåring, 6 1-års plage, samt 5 føl. Desværre var dagen præget af voldsomt regnvejr, så hestene var noget våde, da de blev bedømt. Billeder er på vej.

Årets hestetræf er vel overstået. I år med fantastisk solskinsvejr, i rigtig hyggeligt omgivelser hos Jens og Marianne. Vi havde som altid en hyggelig weekend, med arbejde i marken, ture i skoven. Billeder er lagt op.

Kataloget til årets hoppekåringer kan hentes her. Katalog

Ønsker du at bestille hvidt tøj til brug til Gørlev skuet, skal dette bestilles inden d. 5. september, så Lene kan nå at bestille det.
Se udvalget her – tøjsalg

Årets hestetræf nærmer sig.
Her er invitation og information ang. træffet. Invitation
Tilmelding senest d. 28. august.

Søndag d. 7. august arrangerer Københavns Brandvæsen “Brandvæsnets dag 2011” på Rådhuspladsen i København.
Her vil være opvisning af 3-4 spand jydske heste, der trækker brandsprøjte, mm.
Der vil være udrykning kl. 10.00 og 14.00
Kom gerne til en hyggelig dag i Storbyen.

Husk tilmelding til Gørlev føl- og plagskue senest d. 1. august.
Udfyd gerne denne word-fil tilmelding og send til mie.n.andersen@gmail.com eller ring med oplysningerne på 28966119.

Pinsen 2011 blev travl for de jydske heste på Sjælland. Om lørdagen var vi i Roskilde og køre øl som en del af Roskilde Marinedage.
En ny tradition, der hurtigt har bidt sig fast.
Og søndag gik med den noget ældre tradition – pinsetur hos Dorte og Peter. Begge dage bød på godt vejr, og hyggeligt samværd som altid.

Roskilde dyrskue er veloverstået. I år med en lille – men fin udstiling af 7 jydske heste, 2 jydske heste på Børnescenen, og ikke mindst – et fantastisk show!
Mads og Tina havde i foråret 2011 lagt en masse arbejde i at skabe et nyt flot show, sammen med en række aktive jyde-ejere.
Resultatet blev et show, der flot vidste det gamle liv frem på land og i by, hvor hø blev slået, og brande blev slukket. Som en ekstra bonus havde Søren Rislund indlæst et flot oplæg, om hestene betydning i gamle dage. Billeder af showet er oplagt.
Blandt de udstillede heste var 2011 også et flot år. I år blev Thor Agerkær fra Claus Jensen nemlig nr. 3 i konkurrencen om Sjællandspræmiehingsten! Super flot!
I konkurrencen om skuets bedste tre-års hoppe havde de jydske heste en “lige ved og næsten” oplevelse, hvor Stouggards Oline fra Lene Stouggard var ganske tæt på placeringerne.
Igen i år var den jydske heste desuden repræsenteret på Børnescenen, hvor Devitsrødgårds Amanda i år fik selskab af hendes barnebarn, Devitsrødgårds Rimfaxe. Disse to vidste hvor rolige de jydske heste er, mens børn flokkedes omkring dem.
Vi kan igen i 2011 se smilende tilbage på et skønt dyrskue, hvor vejret, hestene og sågar publikum opførte sig som de skulle. Vi glæder os allerede til næste år.

Sommerudflugt til Thy arrangeres af Den jydske hest – se invitation her
Velkommen til Sommerudflugt i Thy